Mit første syn var, hvor den elskede Mustafa besøgte mig
Jeg var meget tæt på Gud den Almægtige i gymnasiet, og jeg ønskede at dø i denne alder med en ren tavle og fri for synder. Jeg så Jesus, fred være med ham, i mine drømme flere gange, og jeg ønskede at se den elskede Mustafa, må Gud velsigne ham og give ham fred, og jeg bad meget til Gud den Almægtige om, at Mustafa ville besøge mig i mine drømme.
Jeg ventede længe på at se den elskede Mustafa, og da jeg mistede håbet om det, besøgte han mig, Gud ske lov. Jeg var omkring 15 år gammel, og jeg vil aldrig glemme dette syn før nu.
I det første syn så jeg, at jeg gik med min far og bror på en vej, hvor nogle mennesker løb i den modsatte retning. Da vi spurgte dem, hvorfor de løb, fortalte de os, at Guds sendebud, må Gud velsigne ham og give ham fred, var kommet til denne moské. Så min far, bror og jeg gik hen til moskéen, hvor vi fandt profeten, må Gud velsigne ham og give ham fred, siddende ved prædikestolen og ledsagerne ved siden af ham, alle iført hvide klæder. Vi fandt folk siddende startende fra den bagerste halvdel af moskéen, og der var et tomt sted, hvor ingen sad mellem dem og profeten, må Gud velsigne ham og give ham fred. Min far, bror og jeg sad sammen med folket, og jeg var flov over at sidde foran. Så vinkede profeten mig frem og satte mig foran. Jeg kiggede til højre og venstre i håb om, at der var en anden end mig, som profeten, må Gud velsigne ham og give ham fred, vinkede til at komme nærmere. Så bekræftede profeten, må Gud velsigne ham og give ham fred, det og vinkede til mig igen. Jeg bevægede mig lidt frem og satte mig sammen med den første af dem, der sad foran ham. Profeten gentog sin betegnelse for, at jeg skulle komme frem, indtil jeg var den nærmeste person. Så sad resten af folket bag mig. Jeg begyndte at betragte Sendebudet, må Gud velsigne ham og give ham fred, og resten af ledsagerne. Dette syn sluttede, og jeg vågnede og kunne ikke sove. Et sekund af min lykke var at se ham.